Beretninger Leif og Egon besøger børnehjem i Pinsk 25 feb. - 3 marts 2013. Dienesmindetur til et børnehjem i Pinsk. Pinsk ligger i det sydvestlige Hviderusland ca. 200 km fra Brest. Pinsk har 132.000 indbyggere og var indtil anden verdenskrig en del af polen. Det var første gang Dienesminde kom med et læs til hjemmet, kontakten var kommet i stand gennem Kola og hans kone Olga. Kola er selv opvokset på børnehjem og har været feriedreng på Dienesminde. Han er kommet godt i vej som møbelfabrikant i Rusland og ville gerne at dette hjem skulle støttes. Kola og Olga støttede personligt med midler til de knap 500 liter diesel vi fik påfyldt vores tank inden hjemturen. Børnehjemmet som godt kunne minde lidt om en kasernebygning var bygget i 1957 og bar præg af mangelfuld vedligeholdelse, var slidt og havde visse steder utæt tag, men maling og en pertentlig rengøring gjorde at stedet virkede rent og ordentlig, men manglede hjemlig hygge på værelsesgangene. Hjemmet havde plads til 200 børn i alderen fra 7 til 17 år, piger og drenge. Børnene var enten forældreløse eller fra hjem med alkoholmisbrug. Da vi var der havde de 102 børn. En dreng på 13 år fra hjemmet afsonede en dom på to år i fængsel for en forseelse vi ikke blev gjort bekendt med. Hjemmet havde en beboelsesfløj og en skole fløj. Noget som vi lagde mærke til var de mange grønne planter i klasse værelserne, der nok foruden at hygge var med til at forbedre indeklimaet. En anden ting var at børnene rejste sig og stod ved stolen når der blev banket på døren og den blev åbnet ind til klassen. I beboelses afdelingen boede børnene typisk 3 eller 4 børn på hver værelse uden ret mange personlige ejendele. Hver årgang havde en opholdsstue med fjernsyn og bløde møbler. Måltiderne foregik i en stor spisesal. Personalet bestod af 40 kvinder og 5 mænd. Nogle af kvinderne agerede efter skoletid plejemødre for grupper af børn. De børn vi mødte virkede glade og velopdragne og man fortalte os at ville børnene gå til noget i byen ville man gerne efterkomme dette, men var hemmet af, at der fra det offentlige kun var tildelt 100 € årligt pr. barn til personlige fornødenheder og priserne på kvalitetsting var høje. Der var en systue hvor børnene kunne få omforandret tøj når det ikke passede længere. Egon og jeg boede 2 nætter på hjemmets sygeafdeling der havde 3 værelser med 4 senge i hver , der var en fast nattevagt tiknyttet som dog ikke holdt øje med os.Gæstfriheden var stor og vi måtte ikke starte hjemtur før vi var ordentlig udhvilede. Vores 8,3 t læs bestod af tavler, skolemøbler, madrasser, porcelæn, bestik,papir, kontorartikler fra SPARBANK. Tasker,sko og legetøj samt en masse tøj. De ældste drenge hjalp med at tage læsset af. Lederen og personale på stedet viste overstrømmende glæde for tingene og var benovet over hvor meget læsset fyldte. Vi fik knus og kram og skulle hilse Dan derhjemme + hele foreningen i håb om at børnehjemmet ville blive tilgodeset igen i nær fremtid. Vi to chauffører blev vist rundt på en bytur af vores kvindelige tolk. Kulden bed i næsen så vi kunne snart blive færdige med Lenin pladsen. Tolken mente vi nok hellere ville besøge en krystalbutik og en møbeludstilling fra den kendte lokale fabrik der solgte til eksport. Det var fine og dyre kvalitetsmøbler som nok ikke mange havde råd til at købe. Vi lagde mærke til at tolken sænkede stemmen højtideligt mens vi gik rundt derinde. Venlig hilsen Egon Thorsager Andersen og Leif Korsgaard Andersen.
Dienesmindes Venner
Forside Forside
Kontakt Kontakt
Blade Blade
Beretninger Beretninger
Ukraine Ukraine
Avis Avis
Regnskab Regnskab
Link Link